Du har sikkert hørt, at det er uhyre vigtigt at rense din hud – du har sandsynligvis også hørt det mange gange. For at understrege det én gang mere, så er det utrolig vigtigt, hvis du ønsker en flot hud uden urenheder, rødme, irritation og tørhed.
Når du renser din hud, er det til gengæld også super vigtigt, at du gør det rigtigt, så du ikke laver skader, eller irriterer din hud. Læs med hvis du vil blive klogere på, hvad de 5 klassiske fejl er, når det kommer til en renserutine.
Hvorfor skal du rense huden?
Lige for at gøre det klart, så ingen er i tvivl, skal du altså rense din hud hver eneste dag – vel at mærke hvis du ønsker en hud, der er flot, uden urenheder og ikke føles tør og stram.
Du skal blandt andet rense din hud, fordi:
- Det fjerner skidt, snavs, bakterier, forurening og andet der kan sætte sig på din hud
- Det minimerer risikoen for urenheder
- Det sætter gang i din blodcirkulation, så du udsætter ældningsprocessen
- Det fjerner overskydende talg og fedt på hudens overflade
5 klassiske fejl i en renserutine
Selvom du tænker, at det er nemt at rense huden, så kan du faktisk gøre mere skade end gavn nogen gange. Det aller vigtigste er, at du kender din hudtype! Kender du ikke din hudtype? Så anbefaler vi, at du tager vores hudtype guide lige her!
Her kommer de 5 klassiske fejl, mange laver, når de renser huden:
1. Forkerte renseprodukter
Når du skal rense huden, er det vigtigt, at du har et rigtigt renseprodukt. Det der betegner et rigtigt renseprodukt er, at rensen passer til din hudtype. Derfor er det vigtigt, at du kender din hudtype, når du skal vælge en ansigtsrens. Bruger du et helt forkert renseprodukt, der ikke passer til din hudtype, vil du kunne opleve, at huden viser det ved røde knopper, urenheder, rødme eller irriteret hud.
2. Over-renser huden
Overbehandler du din hud, vil din hud lynhurtig brokke sig ved at slå ud. Selvom du synes, du har en fedtet overflade, er det vigtigt, at du ikke bare renser løs – det skader din hud, og vil tage alt fedtstoffet fra huden. Din hud skal have noget fedtstof. Fedter du meget, kan det betyde, at du er meget dehydreret, og huden begynder selv at overproducere fedtstof for at beskytte sig selv. Der er ingen grund til at være fedtforskrækket – huden har brug for det!
Desuden er det vigtigt, at du ikke renser huden mere end 2 gange dagligt. Er din hud sensitiv, sart eller ekstrem tør, kan du med fordel nøjes med blot at rense om aftenen. Vores hud regenererer om natten, så derfor er det vigtigt, at du har givet din hud noget næring til natten.
3. Hvor grundig er du i din renserutine?
At rense huden bør ikke kun tage 10 sekunder. Når du renser huden, skal du være grundig, og faktisk skal du gerne bruge minimum 30 sekunder på din renserutine. Gør du dette, så kan du være sikker på, at du er grundig nok.
4. Hvor meget skal du rense?
Når du tænker “at rense ansigtet”, så tænker du nok blot ansigtet. Det er selvfølgelig også rigtigt – dog glemmer rigtig mange, at man skal huske at rense helt ud til ørerne, og faktisk også ned på halsen. Både ører og hals hører med under “at rense ansigtet”. Derfor skal du være meget grundig med din rens, hvis du ønsker en flot hud.
5. Gammel fugtig vaskeklud
Hvis du anvender en skummende ansigtsrens, hvad bruger du så, når du skal fjerne renseproduktet fra ansigtet? Hvis du anvender en gammel brugt fugtig vaskeklud, så tilfører du blot flere bakterier til huden. En gammel fugtig vaskeklud er fyldt med gamle bakterier, og sætter de sig på huden, vil du opleve, at du kan få urenheder.
Skal du bruge noget til at fjerne den skummende rens, anbefaler vi, at du anvender noget, der er antibakterielt, så du ikke tilfører ekstra bakterier i ansigtet, end der er i forvejen. Et andet godt råd er, at du kan bruge den skummende rens under bruseren.
Hvad kan du rense huden med?
Der findes utroligt mange renseprodukter på markedet, så hvad skal du vælge? Nu guider vi dig godt på vej, så du kan få et renseprodukt, der passer præcist til din hud. Vi har testet forskellige renseprodukter, og har derfor lavet en bedst i test af forskellige renseprodukter, så du får den bedst mulige vejledning.
Normal hudtype
Har du en normal hudtype, er det vigtigt, at du bruger et renseprodukt, der ikke provokerer din hud, så den kommer i ubalance. Du skal derfor vælge en rens, der er mild, skånsom og som kan fjerne de bakterier, skidt og snavs der sætter sig på din hud.
Njord Face Wash
Er du kommet frem til, at du har en normal hudtype, kan du anvende denne ansigtsrens fra Njord. Ansigtsrensen renser din hud i dybden, uden at den udtørrer, irriterer eller sætter din hud i ubalance. Rensen er nem at anvende, og du kan med fordel anvende denne ansigtsrens både morgen og aften – desuden er den ekstremt maskulin i duften, så du vil dufte dejligt maskulint hele dagen. Denne ansigtsrens er den perfekt til den normale hud.
Klassisk kombineret hud
Har du en klassisk kombineret hudtype, så skal du vælge en rens, der stabiliserer huden, så den holdes i balance, samtidig med at den renser i dybden, så du kan undgå urenheder og den fedtende fornemmelse.
Ole Henriksen The Clean Truth Foaming Cleanser (207 ml)
Denne ansigtsrens fra Ole Henriksen er rigtig god til den klassisk kombineret hud, da den renser din hud i dybden, samtidig med at huden holdes i balance. Du får en lækker ansigtsrens, der dufter fantastisk af naturlige ingredienser, samt du kommer til at undgå urenheder, hudorme og hvad du ellers kan have af problemer. Det bedste renseprodukt til en kombineret hud.
Fedtet hudtype
Har du en fedtet hudtype, så skal du have en ansigtsrens, der holder din hud i balance, samtidig med at den sørger for at holde din fedtbalance stabil, så du ikke overproducerer mere fedt og talg end det nødvendige, som huden har brug for.
Ole Henriksen – Find Your Balance Oil Control Cleanser (148)
Denne ansigtsrens holder din hud i balance, samtidig med at den regulerer talgproduktionen, så du kan undgå den skinnende og fedtende fornemmelse. Derudover renser den i dybden, så du med tiden kan mindske olieproduktionen i huden. Du får ikke et bedre renseprodukt til en fedtet hud.
Sart hudtype
Har du en sart hudtype er det vigtigt, at du ikke anvender en for hård ansigtsrens. Det vil blot irritere din i forvejen irriteret hud. Derfor skal du vælge en mild og skånsom rens – og selvom rensen skal være mild og skånsom, kan den sagtens være ekstremt effektiv og dybderensende.
Ole Henrisken – Nurture Wonderfeel Double Cleanser (100 ml)
Denne ansigtsrens fra Ole Henriksen er utrolig mild og skånsom mod din hud, så din hud ikke bliver yderligere rød, irriteret, tør eller mere sart. Du får renset din hud i dybden, så du undgår urenheder eller hudorme, hvis du normalt skulle have tendens til dette. Denne ansigtsrens er det absolut bedste renseprodukt til sensitiv og sart hud.
Det er vigtigt, at du passer godt på din hud, når den er sart – den vil kun blive mere påvirkelig, hvis du ikke passer på den.
Tør hudtype
Har du en tør hudtype, er det ekstremt vigtigt, at du ikke vælger en ansigtsrens, der er udtørrende på din i forvejen tørre hud. Du skal vælge en ansigtsrens, der er mild og skånsom, men som samtidig fugter huden, når den renses.
SIGR Facewash (150 ml)
Med denne rens fra SIGR, får du en mild og skånsom rens, der samtidig er meget effektiv. Det bedste af det hele er, at din hud bliver gennemfugtet, når du renser. Du vil derfor undgå den tørre og stramme fornemmelse, du kan have i forbindelse med afrensning. Dette er det absolut bedste renseprodukt til den tørre hud.
Er du en rigtig mand?
Hvis du mener, du er en rigtig mand, så bør du også rense din hud. Rigtig mænd plejer sig selv og går op i sig selv. Det behøver hverken tage lang tid eller koste mange penge.
Mange mænd tænker, at hudpleje kun er for kvinder, fordi de går med makeup – og det er helt forkert! Du skal rense ansigtet uanset, om du går med eller uden makeup, da der sætter sig skidt, snavs og bakterier på huden.
Ønsker du derudover også at se ungdommelig ud længst muligt, så skal du rense huden, da det er som en slags fitness for din hud, fordi det sætter gang i blodcirkulationen – og det holder os unge. Ved at rense huden undgår du også urenheder og hudorme, som ellers kan være en stor plage for mange.
Det nemmeste du kan gøre, er at gøre en renserutine til en del af din dagligdag. Rens din hud mens du står i badet – det bliver ikke nemmere end det. Så snart du har vænnet dig til, at du skal rense din hud, så bliver det hurtig en rutine, og du ser det ikke som tidsspild.